header

Kirsten og Hans Hansen Højrup, Hørup skov

8. Hans Hansen (Højrup) blev født den 6. september 1837 i Stoustrup, døbt Hans Hansen den 15. oktober 1837 i Trinitatis, Fredericia, søn af pigen Marie Dorthea Hansen og den angivne barnefader Søren Hansen, begge tjenende i Stoustrup. Hans døde den 6. september 1916 på plejehjemmei i Give by og sogn, han blev 79. Begravet den 14. september 1916 i Give. Stilling: Vejmand i Jelling.

Han blev gift den 21. september 1867 i Gaverslund med:

9. Kirsten Hansen (Højerup), datter af husmand i Andkjær Hans Hansen (Højerup) (1793 - 1882) og Margrethe (GRETHE) Jesperdtr (1804 - 1883). Bryllupsnote: Viet i Herslev kirke efter eget ønske. Hun blev født den 24. december 1841 i Andkjær, døbt den 6. februar 1842 i Gaverslund. Ved konfirmationen den 30. marts 1856 i Gaverslund var hun hos gårdmand Poul Conradsen i Brøndsted. Kirsten døde den 7. juni 1917 på plejehjemmei i Give by og sogn, hun blev 75. Begravet den 13. juni 1917 i Give. Stilling: Husbestyrerinde. Stilling: Husbestyrerinde.

Det er værd at bemærke at Hans døde på sin fødselsdag og at der er i kirkebogen anføres at han er født i 1836 og således lige have rundet de 80 år. Men faktisk blev han født i 1837 og blev derfor kun 79 år. Måske har han i den sidste tid klynget sig til livet for at opnå den dengang høje alder af 80 år?

Ved folketællingen i 1911 boede de i deres hus i Hørup Skov, Jelling sogn men ved folketællingen den 1. februar 1916 bor de sammen på plejehjemmet i Give by og sogn. Ud for begge står der anført at årsagen til deres arbejdsevnes forringelse er åndsvaghed, det er dog let overstreget. Måske led de begge af sygdommen demens.

Der findes et fotografi af Hans og Kirsten. Min far Aug. Højrup har fortalt at han hos sin faster Thea i Randers har set et foto af et ældre ægtepar hvor manden havde en guldring i øret og at han fik at vide at det forestillede hans bedsteforældre. Tænk hvis dette fotografi stadig eksisterer.

Kirsten og Hans Højrups børn:

  1. Hans Hansen Højrup (1868 - 1938)
  2. Anders Hansen Høierup (1870 - 1944)
  3. Maren Margrethe Marie Dorthea Hansen Højerup (1873 - 1874)
  4. Marius Hansen Højerup (tvilling) (1874 - 1947)
  5. Søren Christian Hansen Højerup (tvilling) (1874 - 1932)
  6. Mathilde MARIE Hansen Højrup (1877 - 1964)
  7. Jesper CARL Hansen Højerup (1880 - 1959)
  8. Maren Margrethe Dorothea (THEA) Hansen Højerup (1883 - efter 1946)

Om Højrup efternavnet:

Farfar Carl og hans søskende er de første i vores slægt, som blev døbt Højrup eller Højerup, stavemåden afhænger af hvilken præst eller degn, der skrev det ned. Navnet blev først brugt som tilnavn eller kaldenavn til Carl's morfar, Hans Hansen, der blev født den 24. august 1793 i landsbyen Højrup i Herslev sogn imellem Kolding og Fredericia. Tilnavnet har han sikkert haft siden sin soldatertid, men i hvert fald siden sin vielse i 1830 med Margrethe Jesperdatter, da han slog sig ned i et hus i Andkjær. Første gang tilnavnet ses på tryk, er i folketællingen 1. februar 1840, hvor Hans Hansen Højrup er 47 år, gift, daglejer og husmand i Andkjær.

Som et lille kuriosum kan nævnes at min far Aug. Højrup var glad for at hans navn blev stavet uden e fordi det ligesom distancerede ham fra resten af familien. Efter hans død da hans dåbsdata blev tilgængelige på Internettet kunne jeg konstatere at han faktisk blev døbt Christian August Hansen Højerup med e, og at den præst der skrev hans dåbsattest må have glemt e-et.

Om uægte børn:

En af de uregelmæssigheder, man ofte støder på i arkivalierne, er det, der tidligere kaldtes uægte børn. Denne betegnelse gav man børn, der var født udenfor ægteskab. Det drejer sig altså ikke om uægte børn, men om en meget uheldig forkortelse af begrebet uægteskabelige børn. Havde det drejet sig om hunde, var tilnavnet blevet bastard, men hunde med denne betegnelse, er jo kendte for deres klogskab, troskab og sundhed, samt for at være meget robuste og sejlivede. For eksempel Hertug Wilhelm (Erobreren) af Normandiet der i året 1066 erobrede England og behandlede det som en koloni blev omtalt som Bastarden, han var altså uægte.

Når der i det efterfølgende benyttes betegnelsen uægte, er det altså ikke ment noget nedsættende med det, snarere tværtimod.

Om Hans Hansens fødsel:

Hans Hansen blev, ifølge kirkebogen for Trinitatis kirke i Fredericia, født den 6. september 1837 i Stoustrup, som søn af pigen Maria Dorthea Hansen, og den angivne barnefader Søren Hansen, der begge tjente i Stoustrup. Forældrene var altså ikke gifte, og han blev det man dengang kaldte et uægte barn.

Den 15. oktober samme år blev han døbt i ovennævnte kirke. Hans faddere var: Gartner Palms kone, Pigen Henriette Schmidt, Ungkarl Henrik Poulsen, Gartner Hans Rohde, og indsidder Peder Hansen, alle 5 fra Stoustrup, samt Skomagersvend Hans Christensen fra Fredericia. Under kolonnen Anmærkninger i kirkebogen er tilføjet: For dette par var før barnets fødsel, allerede lyst til ægteskab d. 1/12 1837. Se Pagina 386. Det vil sige at parret havde ønsket at blive viede, men hvorfor var det ikke sket før fødslen, så sønnen kunne blive ægte-født?.

Det kan man finde ud af ved at blade om til side 386 i kirkebogen, der står nemlig følgende om forældrenes vielse den 1. december 1837:

BRUDGOM: Ungkarl Søren Hansen af Stoustrup mark, født i Ll.Velling i Smidstrup sogn, døbt i samme kirke d. 5. marts 1809, konf. i Hornstrup kirke (annex til Vejle) 1823, vacc. ifølge attest af bataillions kirurg Evers d. 5. juli 1822. BRUD: Pigen Marie Dorthea Hansen af Stoustrup, født 30. maj 1822 i Middelfart af forældre Guldsmed Hansen og hustru Kirstine Hansdtr, konf. ssst 1826, vacc. ssst 3. oktober 1815 af districtlæge Boysen.
FORLOVERE: Magnus Asmussen Palm, husmand på Stoustrup mark Peder Hansen, husmand på Fredericia mark.
ANMÆRKNINGER: Brudens fader haver gjort indsigelse, men er ved amtets erklæring af 24. november 1837 gjort ugyldig.

Således kan man konstatere, at årsagen til at vor stamfader blev uægte var, at hans morfader Guldsmeden Jens Hansen i Middelfart havde protesteret imod, at datteren Maria Dorthea giftede sig med daglejeren Søren Hansen, men amtet havde ikke accepteret hans protest. Det skal blive spændende at finde sagen i amtets arkiver, og finde ud af hvilke begrundelser, guldsmeden havde givet for at forhindre brylluppet.

Efter vielsen boede Søren Hansen og Maria Dorthea nogle år i Stoustrup, men flyttede ca. 1842 til Fredericia, hvor hun døde den 8. december 1843. Det er ikke lykkedes at finde flere børnefødsler i dette ægteskab, så det ser ikke ud til, at de nåede at få nogen ægte børn, men vi er da allesammen glade for at de fik Hans, for ellers havde vi jo ikke været os, vel!.