Karen Trold og Jens Harald Vindberg, Boeslum
26. Jens Harald Vindberg, søn af skomagerfrimester i København Svend Vindberg (1788 - 1853) og Frederikke Sørensen (1782 - 1818). Han blev født den 28. november 1816 i Nørrevold 257, København og døbt den 19. januar 1817 i Trinitatis, København. Jens Harald døde den 20. februar 1877 i Ebeltoft han blev 60 år. Begravet den 24. februar 1877 i Ebeltoft. Stilling: Væver og senere fisker i Boeslum.
Han blev gift den 21. januar 1843 i Draaby med:
27. Karen Christensdtr Trold, datter af husmand i Boeslum Christen Hansen Trold (1778 - 1853) og Anne Dorthe Nielsdtr (ca. 1777 - 1850). Hun blev født den 19. januar 1818 i Boeslum og døbt den 8. marts 1818 i Draaby. Blev konfirmeret den 29. april 1832 i Draaby. Karen døde den 17. januar 1883 i Ebeltoft hun blev 64 år. Begravet den 22. januar 1883 i Ebeltoft.
De fik følgende børn:
- THORA Petrea Magdalene Vindberg (1843 - 1922)
- JENNY Frederikke Henriette Vindberg (1846 - 1931)
- CLARA Olavia Jensine Vindberg (1849 - 1928)
- HANNE Jacobine Frederikke Vindberg (1854 - 1896)
- Anna Nielsine Franziska Vindberg (1857 - 1859) Død som barn
- Svend Adolph Iduart Vindberg (1861 - 1862) Død som spæd
Fra Adolphs levnedsbeskrivelse:
Først vil jeg forsøge at skildre min bedstefar, som jeg husker temmelig godt, skønt jeg
kun var ca. 6 år (KH: Han var nu kun 3 år), da han døde. Han havde et kraftigt sort hår
og et gråsprængt langt fuldskæg, var godt skolelært, skrev gammel dansk meget fint, som
det ses i bibelen. Han var kunstvæver, vævede franske sjal og hovedtørklæder m.m. og
lavede smykker, brocher og perler af rav, som han selv ledte op på stranden og opkøbte af andre, som
fandt noget. Han selv boede ved Boeslum Strand, mellem Elsegårde og Boeslum, lige ud for Hjelm.
Min bedstefar var fra København, søn af en svensk skomager, havde mange søskende, der
alle var håndværkere, en var murermester i København, en var hattemager i Randers, mange
søstre, men nogle døde under koleraepedemien. Hans far hed Svend Windberg og stammede fra Helsingborg
egnen, hvor navnet endnu findes en hel del af.
Jeg husker de sidste dage min bedstefar levede, jeg var der hver dag, måske flere gange om dagen og
sad stille ved hans seng og forstod jo ikke han skulle gå bort. Bedstefar ville gerne, jeg var der, men min
bedstemor ville ikke have mig, så hun nægtede mig somme tider adgang, hun var en streng dame, min
bedstefar var god ved os børn.
Jeg har fået to lussinger af min bedstemor, men de var nu ærligt fortjent, jeg skulle bære
varm middagsmad om til bedstemor, hun boede i den gamle Accisebod ved Kobberledet, hvor de store drenge havde
legeplads og spillede bold, de listede så mig til at løbe efter bolden og så blev jo maden kold.
Bedste lå mest i sengen og der måtte jeg jo så hen og aflevere, så tog hun fat i mig, til
hun fik mærket om maden var varm, ellers vankede der en ordentlig en på hovedet, men det værste
kom, når min mor fik at vide, at maden var kold, så fik jeg en afstraffelse, som jeg huskede i lang
tid.