header

Johanne Ottosen og Carl Højerup

4. Jesper CARL Hansen Højerup blev født den 2. februar 1880 i Hørup Skov, døbt den 19. marts 1880 i Jelling, søn af husmand Hans Hansen Højerup (1837 - 1916) og hustru Kirsten Hansen (1841 - 1917). Blev konfirmeret den 1. april 1894 i Jelling. Carl døde den 16. januar 1959 i Kolding; han blev 78 år. Bisat den 19. januar 1959 fra Krematoriet på Sdr. kirkegård og urnen nedsat i kirkegårdens afsnit K5 (lige ved siden af krematoriet, nu nedlagt ). Stilling: Grønthandler i Kolding.

Carl blev først gift den 30. maj 1906 i Kragelund med Dorothea Nielsen, datter af murer i Kragelund Niels Nielsen (1847 - 1923) og Christiane Cathrine Christensen (1856 - 1915). Hun blev født den 20. august 1881 i Kragelund, døbt den 27. september 1881 i Kragelund. Blev konfirmeret den 6. oktober 1895 i Kragelund. Dorothea døde den 3. marts 1914 i Herning, hun blev 32 år. Begravet den 9. marts 1914 i Herning. Stilling: Syerske i Herning.

Carl Højerup og Dorthea Nielsens børn:

  1. HANS Konrad Højerup (1906 - 1981)
  2. Kjerstine (DIDDE) Hansen Højerup (1908 - 1998)
  3. CARLA Dorthea Højrup (1911 - ca. 1986)

Carl blev gift anden gang den 30. september 1916 i Herning med:

5. JOHANNE Marie Ottosen, datter af husmand på Albæk mark Johan AUGUST Ottosen (1857 - 1935) og Kristine Pedersen (1864 - 1936). Hun blev født den 27. oktober 1892 på Albæk Mark, døbt den 27. november 1892 i Snejbjerg. Blev konfirmeret den 30. september 1906 i Tjørring kirke (Snejbjerg sogn). Johanne døde den 2. april 1970 på Nørrebro, hun blev 77. Bisat den 7. april 1970 kl. 11.00 fra Bispebjerg, urnen senere nedsat i Kolding Sdr. kirkegårds afsnit K5, ikke langt fra Carls gravsted. Stilling: Garderobedame i København.

Carl Højerup og Johanne Marie Ottosens børn:

  1. Fridolph Hansen Højerup (1917 - 1984)
  2. Christian AUGUST Hansen Højrup (1918 - 1985)
  3. Ketty Hansen Højrup (1920 - 1921)
  4. Asta Hansen Højerup (1923 - 2003)
  5. IRMA Irene Hansen Højerup (1925 - 1997)

Carls historie

Denne tekst er hovedsageligt fra et lille slægts-skrift jeg lavede til far den 27. august 1985, knap en måned før han døde. Han nåede at læse det:

Kyndelmisse i året 1880 eller nærmere betegnet tirsdag den 2. februar, blev han født som søn af husmand Hans Hansen Højrup og Hustru Kirsten Hansen Højrup, boende i Hørup skov i Jelling sogn. Han var deres 7. barn, og det 6. der endnu var levende. Dagen før ved folketællingen 1. februar 1880 angives hans fader at være arbejdsmand og husejer. Alle hans fem søskende var endnu hjemme hos forældrene.

Carl og hans søskende er de første i vor familie, som blev døbt Højrup eller Højerup, stavemåden afhænger af hvilken præst eller degn, der skrev det ned. Navnet blev først brugt som tilnavn eller kaldenavn til Carl's morfar Hans Hansen, der blev født den 24. august 1793 i landsbyen Højrup i Herslev sogn imellem Kolding og Fredericia. Tilnavnet har han sikkert haft siden sin soldatertid, men i hvert fald siden sin vielse i 1830 med Margrethe Jesperdatter, da han slog sig ned i et hus i Andkjær. Første gang tilnavnet ses på tryk, er i folketællingen 1. februar 1840, hvor Hans Hansen Højrup er 47 år, gift, daglejer og husmand i Andkjær.

Fredag den 19. marts 1880 blev han døbt Jesper Carl Hansen Højerup i Jelling kirke, faddere var hans moder og fader samt gårdmand i Hørup Mads Østergaards hustru Sine. Han brød sig ikke selv ret meget om navnet JESPER, og ønskede altid at blive kaldt CARL. Det var nok fordi han ikke vidste, at Jesper- navnet faktisk har dybere rødder i vor familie end Højerup-navnet. Jesper- navnet har han nemlig højst sandsynligt fået efter sin morbroder Jesper Hansen, som igen er opkaldt efter sin morfar, ovennævnte Margrethe Jesperdatters fader: Husmand Jesper Jespersen i Børkop. Han var døbt den 13. april 1760 i Kauslunde på Fyn, som søn af husmand Jesper Sørensen og hustru Ane Jesperdatter, altså opkaldt efter sin morfar der må have boet i Kauslunde i begyndelsen af 1700-tallet.

Ved folketællingen 1. februar 1890 boede Carl, der da var 10 år gammel, hos sine forældre i et hus i Hørup by, sammen med sine to søstre Mathilde og Margrethe. Byen bestod af 12 huse og 1 gård. Faderen (58 år) var arbejdsmand i Jelling, og moderen (48 år) har som erhverv fået angivet: husbestyrerinde. Hans ældre søskende boede ikke hjemme, de var sikkert allerede ude for selv at tjene til føden.

Søndag den 1. april 1894 blev han konfirmeret i Jelling kirke af kapellan Jørgensen. Hans karakterer var pæne, MG? i kundskab, og MG i opførsel. Han angives at bo i Hørup Skov, sandsynligvis hos forældrene.

I året 1902 den 15. juni var han i Jelling kirke fadder for sin fætter Aksel Laurits, søn af onkel Anders, der var boelsmand på Jelling mark. Han angives da at være Fouragehandler i Vejle, d.v.s. han handlede med gødning, korn og foderstoffer allerede som 22 årig.

Første ægteskab, Dorothea

Ved sin vielse onsdag d. 30. maj 1906 i Kragelund kirke til pigen Dorothea Nielsen som var født i Kragelund, var han ungkarl og fyrbøder ved Silkeborg Sanatorium. Forlovere var: Murer Niels Nielsen i Kragelund (hendes far), og ekviperingshandler Poul Hansen i Silkeborg. Sidstnævnte var sikkert hendes arbejdsgiver, idet hun ved folketællingen 1. februar 1901 var hos sine forældre i Kragelund, og havde som erhverv angivet: syerske.

Dorothea bragte en søn med ind i ægteskabet, nemlig Jens Nielsen, der var født den 4. februar 1901 i Kragelund, han blev senere tjener på Bygholm Parkhotel i Horsens, og døde den 27. maj 1962, ugift og barnløs (Horsens Klosterkirkes sogn). Hans far var ifølge kirkebogen Ungkarl og staldforpagter Søren Nielsen i Silkeborg. Ved dåben i Kragelund Kirke den 17. februar er tilføjet, at moderen 10 måneders dagen før fødslen, opholdt sig i Silkeborg.

Dorotheas fader var husmand og murer i Kragelund by Niels Nielsen, og hustru dameskrædder Christiane Cathrine Christensen. Han blev senere kirkegårdsgartner samt fik noget at gøre med byens forsamlingshus. Dorothea var den ældste af otte søskende, og hendes tre brødre: Niels, Christian og Laurits kom senere til at bo i Alderslyst ved Silkeborg.

I året 1906 ankom Carl sammen med Dorothea og Jens til Herning. Ifølge folketællingen for 1911, skulle de alle tre være kommet fra Aalborg.

Den 21. november 1906 blev sønnen Hans født i Smedegade i Herning. Den 20. december blev han i hjemmet døbt Hans Konrad Højerup af sognepræst Gøtsche, og først den 23. februar 1908 fremstillet i Herning Kirke. Faddere var pigerne Kirstine Laursen og Ingeborg Nielsen, mejeriejer Kristen Kristoffersen Herninglund, samt mejerist A. Thoft, alle af Herning. Carl var ved dåben angivet at være fyrbøder, og på grund af ovennævnte faddere, er det nærliggende at antage at han var fyrbøder på Fællesmejeriet Herninglund, som netop var blevet oprettet i 1906.

Omtrent to år senere var de flyttet til Østergade 23, for her blev Didde født den 2. november 1908. Allerede den 27. december blev hun døbt i Herning kirke ligeledes af sognepræst Gøtsche. Hendes navn blev Kjerstine Hansen Højerup men hun er altid blevet kaldt Didde. Faddere var: Kone Marie Nielsen, Pige Ingeborg Nielsen, mejeriejer Kristen Kristoffersen, samt barnets fader, alle af Herning. Carls titel var denne gang angivet som bybud. Så han har altså forladt stillingen som fyrbøder, men er stadig gode venner med mejeriejeren.

Ved folketællingen 1. februar 1911 boede Carl, Dorothea, Jens, Hans og Didde i Fonnesbechgade nr. 22 i Herning. Han angives at være Bybud, og skulle have kørt rundt i byen og på landet med Banepakker. I nabolejligheden boede der en togfører Henrik Hansen, som også kom til Herning i 1906 fra Aalborg, måske kendte de hinanden?.

Dorothea og Carl må være flyttet igen kort tid derefter, for den 21. september 1911, ved Carlas fødsel, boede de i Østergade 46 i Herning. Først den 7. juli 1912, blev hun døbt Carla Dorthea Højerup i Herning Kirke af Gøtsche, der nu var blevet forfremmet til provst. Hun blev altså kaldt op efter begge sine forældre. Faddere denne gang var: Faderen (der stadig var Bybud), fouragehandler Hans Nielsen og hustru Rasmine Nielsen, og enke Johanne Pedersen Herning.

Den 3. marts 1914 døde Dorthea Højerup født Nielsen, gift med vognmand Jesper Carl Hansen Højerup af Bredgade 46 i Herning, 32 år gammel. De nåede altså at flytte endnu engang, inden hun døde. Der er ikke angivet nogen dødsårsag, og mandag den 9. marts 1914, blev hun begravet af provst Gøtsche på Herning Kirkegård.

Andet ægteskab, Johanne

Den 30. september 1916 viedes Carl i Herning til Johanne Marie Ottosen. Hun var datter af den svensk-fødte husmand Johan August Ottosen og hans danske hustru Kristine Pedersen på Albæk mark i Snejbjerg sogn. Hun var nr. 4 i en børneflok på ti, og den ældste datter. Selv om der var meget brug for hendes arbejdskraft i hjemmet med mange yngre søskende, kom hun ud at tjene allerede før sin konfirmation d. 30. september 1906 i Snejbjerg kirke. Fra 1. dec. 1911 til 1. maj 1915 havde hun forskelligt arbejde i flere sogne i Vester Horne herred, senest i Blaavand i Oxby sogn. Hun blev igen tilmeldt Snejbjerg sogn d. 6. maj 1915, hvorfra hun den 7. september 1916 rejste til Herning, sikkert i forbindelse med vielsen. Hun skulle inden vielsen have været ansat som husbestyrerinde for Carl og de fire børn i første ægteskab.

Ved Fridolphs fødsel den 14. marts 1917 boede Johanne og Carl på Lykkevej 22 i Herning, Carl var stadig vognmand. Den 9. april blev han døbt i Herning Kirke af pastor Iisager og fik navnet Fridolph Hansen Højerup. Faddere var: Frk. Ida Ottosen i Herning, Frk. Kirstina Svendsen i Ørre, husmand August Ottosen i Snejbjerg (hans morfar), og bestyrer Alfred Ottosen i Snejbjerg.

På Riis kro på landevejen mellem Jelling og Give fødtes fredag d. 27. september 1918 sønnen August. Allerede søndag d. 6. oktober døbtes han i hjemmet (svagelig?), og først d. 29. december blev han fremstillet i Givskud kirke. Faddere var Boelsmand af Snejbjerg Johan August Ottosen og hustru Kristine som bærer barnet (moderens forældre). Syerske Karoline Ottosen, Typograf Alfred Petersen, begge af København (Moderens søster og hendes forlovede). Carl angives i sønnens dåbsattest, at være gæstgiver på Riis kro.

Ketty blev også født på Riis kro den 11. april 1920, men tre uger senere flyttede de til Endrup (15 km øst for Esbjerg) hvor de skulle have haft en osteforretning.

Ketty blev døbt den 3. februar 1921 i hjemmet i Holsted Stationsby af Pastor Sørensen. Faderen var Kroejer, nu slagter Carl Højerup og der var ingen faddere angivet. To dage senere den 5. februar døde Ketty, hun blev 9 måneder og 13 dage gammel. Dødsårsagen var vistnok gallopperende lungebetændelse, og hun blev begravet på Holsted kirkegård d. 9. februar 1921. De skulle have haft en lille slagterforretning i Holsted Stationsby og Carla fortalte at Ketty blev syg af at køre rundt i hestevogn med Carl som solgte slagtervarer.

Senere samme år var de bestyrere for marketenderiet på Moselund Tørvefabrik ved Engesvang, 15 km vest for Silkeborg.

Den 1. oktober 1922 bliver Didde konfirmeret i Engesvang kirke, faderen opgives at være bybud og de bor i Moselund.

Men allerede den 2. august 1923 ved Asta's fødsel var de at finde i Hviding, 10 km syd for Ribe. Hun skulle være født på den nedlagte Tyske Skole i Vester Vedsted. Hun blev døbt i Hviding kirke den 16. september 1923 og faddere var tjenestekarl Hans Conrad Højerup, barnets broder, Kjerstine Højerup, tjener i Ribe, barnets søster. Moderen bar barnet. Carl arbejdede ved Højspændingen, for efter at Danmark fik Nordslesvig tilbage den 15. juni 1920, skulle det genvundne land elektrificeres hurtigst muligt og Carl Højerup arbejdede med det.

Ved Irmas fødsel den 11. april 1925 boede de i landsbyen Galsted, som ligger ca. 15 km nordvest for Åbenrå. Carl skulle da have været Daglejer.

Den 21. juni 1925 døbes Irma i Dalby kirke (Tyrstrup Herred, Vejle Amt), faderen er arbejdsmand, og de bor nu i Tved. Faddere er: Ekspeditrice Hulda Hansen, Havnegade 17, Vejle, Stuepige Erna Hansen, Hotel Kolding, og Hestehandler Hans Hansen, Kathrinegade, Kolding. Hulda og Erna er døtre af Carls svoger Hans Hansen som er gift med hans lillesøster Thea.

Den 4. oktober 1925 bliver Carla konfirmeret i Kristikirken i Kolding, faderen er elektriker og de bor i Tved.

Frem til ca. 1928 boede de til leje i den østlige ende af et lille bondehus i landsbyen Tved sydøst for Kolding, Carl forsørgede familien ved at kaste sne, passe et vejstykke, samt hæve arbejdsløsheds understøttelse.

Senere købte de en grund i haveforeningen Brændkjærhøj, som kostede dem 2 kr. om måneden, hvilket var mange penge for dem. Carls bror-sønner Viggo og Rikard, der var murere, hjalp med at bygge et hus på grunden, det havde kun 1/2 stens mure, og taget var lavet af tilfældige træstykker. Ifølge August var baggrunden for flytningen muligvis, at understøttelsen var lidt højere inde i byen.

Ved folketællingen den 5. november 1930 bor familien Carl og Johanne med børnene Fridolph, August, Asta, Irma samt Carlas datter Ketty på Brændkjærhøj og det angives at de boede samme sted året før.

Ved Fridolphs konfirmation den 12. april 1931 i Kristkirken i Kolding angives forældrene at bo på Brændkjærhøj.

Dette hus blev senere solgt, og pengene blev brugt til at købe en grøntforretning i Kolding, og medens de havde den, boede de til leje i Jernbanegade nr. 9. Samtidigt passede Johanne garderoben på Hotel Astoria.

Ved folketællingen den 5. november 1940 bor Carl og Johanne i en lejlighed i Jernbanegade 9, 2. i Kolding. Carl kaldes da for forhenværende frugthandler og Irma bor hos dem og er frisørelev.

Under krigen, vistnok i april 1941, flyttede de til København, hvor de lejede en stor lejlighed på 4. sal i Mimersgade 113, lige overfor Nørrebro Station. De benyttede selv kun nogle få af værelserne, og levede af at udleje de øvrige værelser, samt af Carls arbejdsløsheds-understøttelse, han var hele livet medlem af Arbejdsmændenes Fagforening. De havde dels faste pensionærer boende, men fik også anvist Hotel-gæster fra Hovedbanegårdens værelses-anvisning. Johanne havde desuden arbejde i opvasken på Restaurant Lodberg på Axeltorv, og da Tyskerne overtog den, fik hun arbejde på Dyrehavsbakken.

Julen 1941 blev fejret i Mimersgade 113, og gæsterne var Helga og Aug. Helga var højgravid (godt 7. md.), og da de vidste at Carl ikke brød sig om sit Jesper-navn, drillede Helga og Aug. ham med at hun nok bar rundt på en lille Jesper i maven. Barnet blev født den 14. februar 1942, og blev den 17. maj i Hellig Kors Kirke døbt Aksel Højrup efter en af faderens venner men han er aldrig blevet kaldt andet end Jesper, og var i modsætning til farfaderen så glad for navnet at hans moster Ulla købte det til ham på hans 14 års fødselsdag i 1956.

Den 2. februar 1950 fyldte Carl 70 år og i den anledning tog sønnen Aug. initiativ til at søskendeflokken samlede ind for at give ham et guld lommeur som gave. Det viste sig dog at der ikke kom penge nok ind til et ordentligt ur, så Aug. tilbød at betale det manglende beløb imod at han arvede lommeuret efter faderens død. Aug.'s søn Jesper arvede uret efter sin fader og nu har Jespers søn Peter uret.

I året 1953 flyttede Carl der da var 73 år gammel til Kolding, og boede først hos Asta og Walde. Han flyttede senere til datteren Carla, hvorefter han boede et stykke tid hos Didde, indtil han kom på De Gamles Hjem i Kolding. Johanne blev boende i Mimersgade 113, 4. De blev officielt separerede ved bevilling den 14. januar 1958. Carl sov stille ind den 16. januar 1959 på De Gamles Hjems sygeafdeling næsten 79 år gammel (der manglede 16 dage). Han blev bisat fra krematoriet på Kolding Søndre kirkegård mandag den 19. januar kl. 13. Nekrolog.

Et langt omvekslende liv, fyldt med medgang og modgang, sorger og glæder.