header

Andreas Madsen og Marie Henrichsen, Vivild

30. Andreas Madsen, søn af gårdejer i Vivild Mads Nielsen Svendsen (1772 - 1861) og Ane Cathrine Rasmusdtr (1797 - 1865). Han blev født den 17. oktober 1829 i Vivild og døbt den 7. februar 1830 i Vivild. Blev konfirmeret den 14. april 1844 i Vivild. Andreas døde den 27. juni 1914 i Vivild, han blev 84 år. Begravet den 29. juni 1914 i Vivild. Stilling: Sognefoged og gårdejer i Vivild, matr. nr. 19.

Han blev gift første gang den 28. marts 1857 i Vivild med:

Karen Jørgensdtr Grand, datter af gårdejer i Vivild Jørgen Andersen Grand (1795 - 1853) og Ane Laursdtr (1800 - 1869). Hun blev født den 17. august 1836 i Nymølle og døbt den 16. oktober 1836 i Nørager. Hun blev konfirmeret den 27. juli 1851 i Vivild. Karen døde i barselseng den 11. juli 1857 i Ondpengegården, Vivild, hun blev 20 år. Begravet den 18. juli 1857 i Vivild.

De fik et barn:

  1. Karen Andreassen (1857 - 1871)

Han blev gift 2. gang den 2. august 1861 i Laurbjerg med:

31. Ane MARIE Henrichsen, datter af gårdejer i Laurbjerg Henrik Laursen (1795 - 1856) og Johanne Nielsdtr (1804 - 1886). Hun blev født den 21. august 1836 i Laurbjerg og døbt den 25. september 1836 i Laurbjerg. Blev konfirmeret i 1851 i Laurbjerg. Marie døde den 1. maj 1908 i Vivild, hun blev 71 år. Begravet den 6. maj 1908 i Vivild.

De fik følgende børn:

  1. Madsine Andreassen (1862 - 1869) Død som barn
  2. Johanne (HANNE) Andreassen (1864 - 1926)
  3. Henrik Andreassen(1867 - 1940) Tvilling
  4. Ane Kathrine Andreassen (1867 - 1957) Tvilling
  5. Madsine Andreassen (1869 - 1881) Død som barn
  6. Karen Johanne Andreassen (1874 - 1875) Død som spæd
  7. Karl Andreassen (1878 - 1964)

Mary Hougesen fortæller: Marie døde vist af noget de kaldte Religiøst Vanvid, da hendes egen familie, inklusive hendes søster Hansigne i Vivild, var meget Indre Missionske, medens Andreas Madsen tilhørte den anden side også kaldet Højskolefolkene eller Grundtvigianerne.

Andreas Madsen byggede sig et aftægtshus på den del af sin jord der nu er Nørregade nr. 3 i Vivild. Ane Kathrine og Steffen flyttede ind i huset da Marie døde i 1908 for at passe Andreas Madsen og de arvede huset da han døde i 1914. Efter Ane Kathrines død i 1957, blev huset købt af Mikael Andreasen (Henriks søn), og i 1988 blev det overtaget af Mikaels søn Henrik, så huset er stadig i familiens eje. Mary var godt gal over at Mikael fik det alt for billigt.

Margrethe Holtze fortæller: Andreas Madsen, som altid sad lige indenfor (køkken) døren (i Nørregade nr. 3) sagde: Åh I Knejte I render ind og ud af døren altid, det var fordi det trak på hans gamle legeme når døren åbnedes. Det må have været Andreas og Carl.

Andreas Madsen kom sammen med en Doktor, som Margrethe arbejdede for, for han bebrejdede hende at hun ikke havde fortalt at hendes morfar var død. Hun var meget overrasket over at Andreas Madsen kendte en Doktor.