header

Knud Højrup, min skoletid

Denne side omhandler min skolegang i Frederiksværk skole fra 1950 til 1959 og på Frederiksborg Statsskole i Hillerød fra 1959 til 1962 samt et par måneder på Københavns Universitet.

Billedet herover er det første klassebillede jeg har og viser klassen 1. mellem A i året 1954 på Frederiksværk skole. Hold musen over et ansigt og se navnet eller klik på billedet og se det stort. Joan og Lisbeth sidder på hug nederst på det store billede.

Jeg har desværre ingen klassebilleder fra grundskolen, men låner meget gerne til affotografering.

I 1950'erne gik man 5 år i underskolen også kaldt grundskolen. Herefter blev eleverne delt således at dem der kunne bestå en optagelsesprøve fortsatte i en 4 årig mellemskole og de der ikke bestod eller ikke gik til optagelsesprøve fortsatte til de gik ud af 7. eller 8. klasse.

Hvis man ønskede at blive ansat i det offentlige og få en uddannelse der var det en god idé at tage en realeksamen efter sin mellemskoleeksamen, det tog 1 år.

Hvis man ønskede en såkaldt højere uddannelse skulle man fortsætte i en 3 årig gymnasieuddannelse, men der var ret skrappe optagelseskrav dengang så det var de færreste der blev optaget.

I Frederiksværk skole kunne man højst blive realist altså få en realeksamen og det nærmeste gymnasium lå i Hillerød og hed Frederiksborg Statsskole.


Grundskolen:


Frederiksværk grundskole (set fra Jernbanegade)

Jeg begyndte i 1. klasse i grundskolen i Frederiksværk i 1950. Vi kunne se skolen fra køkkenvinduet i lejligheden på 1. sal i Vognmandsgade 5. Klasselokalerne var i nogle rødmalede barakker fra krigens tid som blev opvarmede med kakkelovn. Jeg kom i B klassen hvor vi var heldige at have en sød og dygtig klasselærerinde som hed frk. Olsen. Vi havde hende i bl. a. dansk og historie.

Måske skal det lige indskydes her at mor, ifølge far, skulle have fortalt frk. Olsen at hendes kære søn Knud var en meget følsom dreng og at det ville være godt for ham hvis lærerinden, i tilfælde af at Knud skulle lave noget galt, ville skælde ud på sidemanden, det ville helt sikkert også virke for Knud ;-). Skønt at have en kærlig og omsorgsfuld mor.

I dansk timerne benyttede frk. Olsen ofte en leg der hed Bum! til at lære os at stave korrekt. Den fungerede på den måde at alle eleverne satte sig op på bordene og så begyndte frk. Olsen efter tur at give eleverne et ord at stave. Hvis man stavede ordet forkert sagde hun tydeligt Bum! og det betød at eleven måtte sætte sig ned på stolen og ikke få flere staveord.

Staveordene blev gradvist sværere og den elev der sad på bordet som den sidste fik et fint lille klistermærke til at sætte ind i et kladdehæfte. Jeg elskede at lege Bum og har været taknemmelig lige siden over at have lært at stave godt dansk. Behøver det at blive sagt at jeg fik mange klistermærker? ;-).

I historietimerne fortalte frk. Olsen levende om Danmarks oldtid og vikingetid og det er sandsynligvis grunden til at historie har interesseret mig hele livet. Hun lærte os et digt som jeg har kunnet udenad lige siden, et af vikingernes visdomsord fra Hávamál, Den højes (Odins) tale, og det er digtet der handler om en persons eftermæle eller ry:

      Fæ dør,
      frænder dør,
      selv jeg dør til sidst.
      Ét jeg véd som aldrig dør:
      Dåden over hver en død!

Vi blev meget omhyggeligt informeret om at ordet Dåden i sidste linie betød mindet om eller over den afdøde. Måske er denne hjemmeside et resultat af at dette digt har rumsteret i hovedet i nu mere end 60 år, og at jeg hermed er med til at bevare Dåden over den voksende mængde af afdøde slægtninge, hvem ved?.
PS! det skal lige tilføjes at der i dag findes flere andre transkriptioner af digtet, men ovennævnte er den version jeg kan huske og synes er den rigtige.

At frk. Olsen var en dygtig lærerinde kan også ses af at vi var fem elever fra B-klassen som bestod optagelsesprøven til mellemskolen allerede efter 4. klasse, normalen var at man gik til mellemskole optagelsesprøve efter 5. klasse.


Mellemskolen:


Frederiksværk skole, 2008

Jeg begyndte i 1. mellem A i 1954 og det betød at jeg skulle flytte op i den store skole se foto herover og at de fleste af mine klassekammerater var nye og et år ældre end mig. Aldersforskellen skyldtes at jeg var sprunget en klasse over og mange af de nye klassekammerater kom fra andre skoler i omegnen herunder Brederød, Kregme, Vinderød og Melby hvor der ikke fandtes mellemskole.

Se foto af 1. mellem A øverst på denne side. Hold musen over et ansigt og se navnet på skolekammeraten.

Her et foto af 2. mellem A 1955. Hold musen over et ansigt og se navnet. Klik på billedet for at se det i stort format.

Fr-værk skole 1959, 
		realen

Mellemskoleklassen ved jubilæet 1984:

Her et foto af 4. mellem A 1958 ved 26 års jubilæet i 1984. Hold musen over et ansigt og se navnet. Klik på billedet for at se det i stort format.

Fr-værk skole 4. mellem A 1984


Realen:

Hvis man skulle i gymnasiet var det mest almindeligt at man skiftede efter mellemskole eksamen. Men mit niveau var ikke helt godt nok til at blive optaget i gymnasiet fra mellemskolen og man vurderede at jeg nok også kunne tåle at blive lidt mere moden inden jeg skiftede så derfor blev det realen efter mellemskolen.

Det vil sikkert blive betragtet som en undskyldning men det karakterniveau der skulle til for at blive optaget på gymnasiet i Hillerød var det år ekstremt højt fordi bygningen af det nye gymnasium var forsinket og der derfor ikke var plads til så mange elever.

Frederiksværk skoles realklasse 1958-59 bestod af elever fra de to mellemskole klasser A. og B. Hold musen over et ansigt og se navnet. Klik på billedet for at se det i stort format.

Fr-værk skole, realklassen 1959, 25 år senere

A og B klassen ved jubilæet 1984:

Frederiksværk skoles realklasse 1958-59 ved 25 års jubilæet i 1984. Hold musen over et ansigt og se navnet. Klik på billedet for at se det i stort format.

Fr-værk skole 1984, realen


Gymnasiet:


Nybygget Frederiksborg Statsskole, 1959

Efter realeksamen blev jeg optaget på det nærmeste gymnasium som lå i Hillerød nemlig Frederiksborg Statsskole. Jeg kom i Q klassen der var en ren drengeklasse da der ikke var nok piger der havde valgt den matematisk naturvidenskabelige linie til at der kunne komme piger i alle tre klasser. Klik på billedet herunder og se portrætfotos af mine klassekammerater i 1. Q.

Det var samme år som det nybyggede gymnasium blev taget i brug og vi var altså de første 1. G elever. I vores klasse var der elever fra hele Nordsjælland herunder Hundested, Tømmerup, Frederiksværk, Frederikssund, Hillerød og Fredensborg.

Dette indebar en stor transport tid for mange af eleverne, vi fra Frederiksværk skulle tage toget hver morgen kl. 07.00 for at kunne være på gymnasiet kl. 08.00 og vi var hjemme i Fr-værk omkring kl. 15.00. Det var lang tid at tilbringe to timer hver dag i toget, men om morgenen kunne vi læse lektier (og endda skrive fysik rapporter ind med blæk) og om eftermiddagen spillede vi Bridge. Jeg tror at denne 1 times tvungen lektielæsning hver dag var medvirkende til at jeg fik en rimelig studentereksamen.

Herunder et udsnit af holdet af dimitterede studenter fra Frederiksborg Statsskole år 1962. Hold musen over et ansigt og se navnet. Klik på billedet for at se alle 1962 studenterne i stort format.

Fr-borg Statsskole 1962

Studenterne 1962 ved 40 års jubilæet:

Studenterholdet fra Frederiksborg Statsskole årgang 1962, 40 år efter. Hold musen over et ansigt og se navnet (kun dem jeg kan huske). Klik på billedet for at se alle i stort format.

Fr-borg Statsskole studenter 1962 40 år senere


Universitetet:

Mit største ønske om en videregående uddannelse var at blive civilingeniør, altså studere på DTH i Lyngby men adgangskravene var meget høje og langt over de karakterer jeg opnåede ved min studentereksamen.

Så i august 1962 begyndte jeg i stedet at læse matematik og fysik på Københavns Universitet. Havde lejet værelse på Torkel Badenvej 16 i Hellerup hos en gammel enke, der var ingen køkken eller adgang dertil så hovedmåltiderne spiste jeg enten i Egmont kollegiets store spisesal på Nørre Allé eller i Kannibalen som universitetets kantine på Frue Plads blev kaldt.

Desværre registrerede jeg ikke at det var Studenter-Sangforeningen der sang under immatrikulationen og ved aktiviteterne efter selve immatrikulationen var der, syntes jeg, uendelige mængder af politisk prægede foreninger der forsøgte at hverve nye medlemmer blandt de nye studerende, og der fik jeg desværre heller ikke øje på koret.

Forelæsningerne foregik mange steder rundt om i byen, filosofi i Universitetets hovedbygning på Frue Plads, underviseren var den navnkundige professor Jørgen Jørgensen. Der var også forelæsninger på Geologisk Institut og i den gamle Polytekniske læreanstalt, begge i Sølvgade. De bedste forelæsninger husker jeg var på Niels Bohr Instituttet på Blegdamsvej.

Heldigvis havde jeg min gamle Quickly knallert som kunne bringe mig hurtigt rundt imellem stederne for der var ikke ret meget tid til transport imellem de enkelte forelæsninger. Om eftermiddagen var der ofte timer med hjælpelærere, det foregik på H. C. Ørsted Instituttet som dengang var en stor byggeplads.

Der var mange forskellige foreninger som havde tilbud om fester til unge studerende, en af dem jeg var særlig glad for var på selve Niels Bohr Instituttet, den havde et meget specielt navn bestående af store bogstaver, måske et acronym.

Det fag der interesserede mig mest på universitetet var det obligatoriske fag filosofi. Jeg gik hos professor Jørgen Jørgensen og selv om jeg kun deltog lidt over en måned, har filosofiens grundregler for et udsagns sandhed eller usandhed (AND / OR / NOT) været til stor hjælp i mit arbejde som Edb-programmør, i dag vistnok kaldet IT udvikler.

Den megen kørsel imellem forelæsningerne samt de mange fester som jeg gerne deltog i gjorde at jeg hurtigt blev klar over at en universitets uddannelse nok ikke lige var mig her og nu. Så allerede midt i oktober gik jeg ind til Forsvarets udskrivnings kontor på Østerbro og spurgte om jeg kunne komme til at aftjene min værnepligt snarest. Svaret var at jeg kunne møde den 2. november 1962 kl. 12.00 på flyvestation Karup, så det gjorde jeg.