header

Knuds memorabilia

Igennem livet får man samlet en lang række ting enten noget man har købt, er blevet foræret eller har arvet. Nogle af tingene bliver over tid slidt op og smidt ud mens andre holder man ligesom fast i fordi de bærer på en historie man gerne vil bevare.

Hvis tingenes historie ikke bliver fortalt inden man dør eller bliver så senil at man glemmer historien, så mister de en stor del at værdien for dem som måtte arve tingene. Dette er årsagen til at jeg har lavet denne side med tingenes historier, man ved heldigvis ikke hvornår man dør, så det er med at få det gjort i tide.


Spisebord og stole

Det første memorabilia jeg vil nævne er den fysisk største ting som danner rammen om vore daglige måltider nemlig spisebord og stole:

Far Aug. Højrup fandt bordet ude under Vinderød Skov hvor det stod i kælderen i Pudser Verners hus og fungerede som midtpunktet i en smugkro. Der hørte også et antal stole til, hvor mange ved jeg ikke. På et af bordbenenes store kugler var der fastskruet en samfundshjælper altså et øljern så man var sikker på altid at kunne åbne en øl.

Efter anskaffelsen gik far i gang med at finde flere stole og endte med at have 15 til 16 stole i mere eller mindre god stand. Bord og stole blev afrenset for gammel fernis, blev restaurerede og fik en voksbehandling hvorefter stolene blev ombetrukket, det skete hos firmaet Borella Hansen i Hillerød. Regningen for renovering af bordet er dateret den 21. november 1967 og var på kr. 1.936,-. Stolene blev renoveret af en lokal Fr-værk snedker som havde værksted i cykelforretningen Kædens gård i Nørregade. Far og mor beholdt de 11 stole som havde et intakt skjold øverst på ryggen og resten af stolene fik moster Karen og onkel Aage i Allerød.

Efter fars død i 1985 arvede jeg bordet og de elleve stole. I 2008 fik Kirsten og jeg dem ombetrukket, det var Kirstens bror Lars Larsen i Smallegade, København der sørgede for det.

Bordet er cirkelrundt med en diameter på 1,35 m og en højde på 73 cm, det har seks ben således at de to midterste ben understøtter på midten når bordet er udtrukket med op til tre plader á 58 cm, altså en længde på over 3 m. Vi har dog kun to plader som der er plads til i vores spisestue.

Bordet har ud over daglige måltider dannet rammen om mange familiefester og mandefrokoster både medens far og mor havde det og i Kirstens og min tid.

Bemærk den røde PH lampe over spisebordet, den hang over bordet i mor og fars køkken i Nyhusgade 6 i Frederiksværk.


Maleri af pølsevognen


Billedet herover er et udsnit af et maleri som far og mor bestilte hos en lokal kunstner James Gordon Ogilvie (1901-1972). Jeg kan huske at kunstneren stod med ryggen til Frederiksværk Kirkes hoveddør og malede. Det forestiller fars pølsevogn (den tredie) til venstre, solbeskinnet Strandgade midt i billedet og til højre herreekviperingshandler Christian Schmidts store hjørneejendom med Jespers slagterforretning og Jens Holtegaards dametøjforretning helt til højre. Klik på det og se hele maleriet.


Ebeltoft Rådhus kludeklip

Mor og far bestilte billedet af kunstneren Fru Barfod som boede og havde værksted i Auderød i nærheden af Dronningholm Slotsruin. Motivet uden ryttere er velkendt fra Ebeltoft postkort og turist brochurer og mor og far har sandsynligvis givet kunstneren et postkort som inspiration. Mor er jo født og vokset op i Ebeltoft og det er nok derfor de bestilte det.

Billedet er et såkaldt kludeklip altså stofstykker som er klæbet op på en finerplade, og forestiller Kong Erik Menved og to af hans Svende der rider ind i Ebeltoft. Bemærk at tårnet på rådhuset er væsentligt større end i virkeligheden, men det er jo en kunstners ret at lave billedet som hun synes det bør være.

Billedet hang på væggen i stuen da vi boede i Vognmandsgade 5 i Frederiksværk så det er lavet før min konfirmation den 7. april 1957. Da vi i efteråret 1957 flyttede til Nyhusgade 6 blev billedet hængt op på væggen ind til soveværelset. Siden 1999 har det hængt i vores stue ved siden af penduluret.

header

I 2016 fik det en ny ramme og nyt glas, det gamle var blevet noget sløret igennem de mere end 60 år, det resulterede i meget klarere farver.


Væg pendulur

Malet af Den Hellige Maler i Frederiksværk, Egholm Sørensen som vidste at uret skulle hænge ved siden af kludeklippet (ovenfor) og derfor anvendte matchende farver.

Egholm Sørensen havde lige malet Vinderød kirke indvendigt og far sagde tit i spøg at maleren havde brugt de farver som var blevet til overs og det kunne der godt være noget om.

Onkel Svend Vindberg havde et tilsvarende ur og han og far snakkede meget om ur-typen og dens oprindelse samt om minut-sekund inddelingerne om der var 60 eller 80 streger.

Vores ur har 80 streger i sekundviser skiven men de er nummereret 15, 30, 45 og 60. De 80 streg inddelinger svarer til at uret tikker 80 gange i minuttet.


Iglekrukke

Iglekrukken købte far sammen med flere andre apotekersager ved en privat auktion over onkel Johs.'s svoger John Nielsens fars dødsbo. Faderen skulle have været apoteker i Terndrup. Krukken er beregnet til opbevare igler i derfor har låget en rist til at hælde frisk vand i og en tilsvarende rist over afløbstuden for at iglerne ikke skulle følge med vandet ud.

Receptkuvert fra Frederiksværk apotek:
Tekst: Iglekrukke tysk stentøj omk. 1900
Igler (latin: Hirudines) brugtes tidligere
her i landet til udsugning af bylder, blaa øjne m. m.
Iglerne opbevaredes i iglekrukken i en blanding af
vand og trækul, og det var gerne yngste discipels
opgave at passe ormegården
.

Far vidste godt at krukken var meget sjælden og at der i Danmark måske kun var en tilsvarende krukke nemlig den på apoteket i Den Gamle By i Århus. Han sagde ofte, måske i spøg, at han kun ville sælge den hvis han blev budt kr. 25.000,- for den. Ifølge ovenstående receptkuvert fra Frederiksværk apotek stammer Den Gamle By's krukke fra Løve apoteket i Randers.

Jeg har fremvist krukken ved flere lejligheder inkl. Bruun Rasmussens auktioner og senest i TV programmet Hvad er det værd. Men kun en af eksperterne havde set en tilsvarende før så den må være virkelig sjælden i Danmark. I øvrigt skulle krukken i Århus have været en tur på gulvet og derfor være klinket.


Mors skole håndgerning sy-klud

For omkring 100 år siden da mor, Helga Vindberg (1914 - 1978) var barn var det vigtigt at en pige lærte at sy og brodere ordentlig så hun kunne blive en god husmor når hun blev gift og fik børn. Derfor var håndgerning et vigtigt fag i skolen hvor man lærte at sy de rigtige sting så man kunne både sy nyt og reparere familiens tøj samt husets beholdning af linned herunder duge og sengetøj.

Mor var heldig at hendes egen mor Marie Vindberg f. Hougesen var uddannet syerske og syede alt tøjet til familiens 9 børn og ifølge Maries lillesøster moster Mary lignede de små prinsesser. Det har sikkert været medvirkende til at mors sy-klud er så flot lavet og det endda af en ung skoleelev.

Jeg ved ikke hvornår eller i hvilket klassetrin kluden er blevet lavet, måske er det flere års eksamensopgaver der er samlet i et stykke. De sammenflettede broderede initialer HP nederst på stykket står for mors døbenavn Helga Vindberg Petersen. Den 3. september 1929 da hun lige var fyldt 15 blev familiens efternavn ændret fra Petersen til Vindberg så kluden må være lavet inden da.

På et tidspunkt efter at de var flyttet til Nyhusgade 6 i Fr-værk har mor og far fået sy-kluden indrammet og den hængte i stuen på væggen ud til mellemgangen ved fars død i 1985.


Maleri af norsk pige i en bøgeskov

Maleriet er malet af en fjern slægtning Peder Henriksen (1879 - 1934) som er en nevø til min tipoldemor Marie Madsen f. Henrichsen fra Laurbjerg. Billedet forestiller Peders norske kone Kristiane f. Kristiansen (1879 - 1934) som læner sig op ad et bøgetræ iført sin folkedragt. Peder Henriksen blev uddannet som kunstmaler på Kunstakademiet i København og arbejdede som konservator der rejste rundt i Danmark og restaurerede kalkmalerier i kirker.

Efter mor og fars død besøgte jeg jævnligt mors moster Mary i Århus, det var hende der introducerede mig til slægten i Vivild. Når jeg besøgte Mary spurgte hun af og til om der var nogle af hendes ting jeg gerne ville arve efter hende. Hun havde mange fine / dyre ting i sin lejlighed men der var kun en ting jeg var interesseret i, et lille maleri af en dame i norsk folkedragt i en bøgeskov.

Moster Mary havde fået maleriet af en af hendes grankusiner Meta eller Margrethe Henriksen som begge boede og havde forretninger i Århus og som var veninder til Mary. De var søstre til kunstneren Peder Henriksen og har muligvis arvet billedet efter hans og Kristianes død i 1934.