Helga & August Højrup, Frederiksværk
2. Far:
Christian AUGUST Hansen Højrup, søn af Jesper CARL Hansen Højerup (1880 - 1959) og JOHANNE Marie Ottosen (1892 - 1970). Han blev født den 27. september 1918 i Riis Kro. Døbt i hjemmet den 6. oktober og fremstillet i Givskud kirke den 29. december 1918, faddere var Boelsmand af Snejbjerg Johan August Ottosen og hustru Kristine som bærer barnet (moderens forældre). Syerske Karoline Ottosen, typograf Alfred Petersen, begge af København (Moderens søster og hendes forlovede). Han blev konfirmeret den 2. oktober 1932 i Kristikirken i Kolding. August døde mandag den 23. september 1985 ved et færdselsuheld vest for landsbyen Freerslev på vej fra Frederikssund sygehus til Hillerød sygehus, han blev 66 år. Bisat den 1. oktober 1985 fra Vinderød Kirke, hans urne blev nedsat i Helgas gravsted. Stilling: Udlært barber, fabriksarbejder, pølsemand, kioskejer og senere hospitalsportør i Frederiksværk.
Mere information om fars liv og flere fotografier af ham kan ses her.
Han blev gift onsdag den 5. november 1941 på Københavns Rådhus med:
3. Mor:
Helga Vindberg, datter af lokomotivformand i Ebeltoft Knud Vindberg (1888 - 1964) og Ane Kirstine MARIE Poulsen Hougesen (1887 - 1978). Hun blev født den 24. juli 1914 i Ebeltoft. Døbt den 6. september 1914 i Ebeltoft Kirke, faddere var fyrbøder Søren Christensen og hustru (Tante Kirstine) af Ebeltoft og forældrene. Hun blev konfirmeret den 30. september 1928 i Ebeltoft Kirke. Helga døde den 11. maj 1978 kl. 11.11 på Frederiksborg Amts Sygehus i Hillerød, hun blev 63 år. Bisat den 16. maj 1978 fra Vinderød Kirke. Stilling: Biografkiosk i Frederiksværk.
Mere information om mors liv og flere fotografier af hende kan ses her.
De fik følgende børn:
1. Aksel JESPER Højrup født den 14. februar 1942 på Nørrebro i København.
2. Knud Højrup født den 7. maj 1943 i Vognmandsgade 5, Frederiksværk
Knud og hans forældre
Kun to dage efter deres vielse på Københavns Rådhus den 5. november 1941 skriver mor et brev til sin søster Ella i Skørping med en fin beskrivelse af brylluppet, gaverne og de efterfølgende gæstebud. Brevet kan læses her som tekst og her i original versionen.
Mor kaldte altid far for "Krølle".