header

Adolph Windbergs rejse til Østsibirien 1904 - 1905

Adolph Windberg var morfar Knud Vindbergs ældste broder og er altid blevet kaldt onkel Dolle i vores gren af familien. Han var døbt Jens Peter Adolph Petersen men den 3. september 1929 fik han og tre af hans brødre Kongelig bevilling til at erstatte efternavnet Petersen med Vindberg. Adolph har dog altid skrevet sit efternavn Windberg.

Da morfars 70 års fødselsdag blev fejret mandag den 13. januar 1958 i mine forældres nye hus i Frederiksværk var onkel Dolle og deres søster tante Karen blandt gæsterne og jeg fik taget dette fine fotografi af dem begge ved frokostbordet.

Selv om onkel Dolle ikke fik lov til at gå i skole ret længe var han god til at beskrive sine oplevelser og han har efterladt en meget fin beskrivelse af sit liv som kan findes her. Denne levnedsskildring indeholder også en kort beretning om en rejse i vinteren 1904-1905 til det østlige Sibirien hvor han var med til at opføre et feltlazaret i byen Tankhoi. Billedet herover viser Tankhoi beliggende ved Baikalsøens sydlige bred.

I forbindelse med egen slægtsforskning fik jeg i oktober 1983 et brev fra Poul Hvitved i Ebeltoft Byhistoriske Arkiv som skriver: Jeg fortalte vist, at vi havde en beskrivelse af Adolph Windbergs rejse til Rusland og Sibirien, og den har jeg skrevet af og benyttet hans egen stavemåde og ordstilling.

Sommeren 2013 havde jeg lejlighed til at besøge Ebeltoft Byhistoriske Arkiv og fandt rejseberetningen og andre arkivalier. Mest interessant var en gammel regnskabsbog fyldt med materiale om Adolph Windbergs liv, fotografier, attester samt en større samling postkort, de fleste fra hans rejse igennem Sibirien. Et brev fra Adolph til kustode Vinter på Ebeltoft Byhistoriske Arkiv fortæller om bogens tilblivelse og fremsendelse til arkivet:

Hr. Kustode Vinter.    Annisse den 14-3-59

Jeg skriver til dem angående min rejse i Rusland og Sibirien og Mantzuriet, som jeg lovede min Skole og Præstkammerat Frede Sinding for flere år siden da jeg skænked en gammel Gartnerbog til Museet. Nu har jeg samlet mig sammen til at Ordne så godt jeg kan, der er mange Billeder og Breve fra mine venner, kendte Personer og ting som jeg synes kan have Interesse for eftertiden. Jeg håber Hr. Vinter har mere forstand på (at) ordne det end mig, det er bare samlet i et gammelt Bind af en Bog, som har været fyldt med gamle Frimærker m.m. Er der ting imellem som di mener ingen indteresse har kan di jo tilintetgøre dem. Pakken sender jeg i kommende uge.

Hilsen fra den ældre Windberg
Annisse pr. Helsinge

Desværre sidder postkortene limet ind på regnskabsbogens sider, se her, så det er ikke alle kortene det har været muligt at læse hele bagside teksten, men nok til at de sammen med hans rejsebeskrivelse giver et særdeles interessant indblik i onkel Dolles oplevelser i Sibirien vinteren 1904-1905.


Baggrundsinformation

Om Sibirien og den transsibiriske jernbane

I 1904 udgav den kendte rejsebogsforfatter og globetrotter Holger Rosenberg bogen Det ny Sibirien om sine oplevelser på en rejse med den transsibiriske jernbane i 1902 altså kun to år før Adolphs rejse. Bogen er nu blevet digitaliseret og kan gratis hentes på www.archive.org som PDF samt i de mest brugte e-bogs formater.

Rosenbergs rejse foregik mest om sommeren men kan alligevel give et godt indtryk af Sibirien og rejsen med den transsibiriske jernbane på den tid. På bogens sider 235 til 270 er der fine beskrivelser af Baikalsøen og dens omgivelser med udgangspunkt i Tankhoi, den by hvor feltlazarettet blev bygget to år senere.

Uddrag fra Det ny Sibirien side 34:
Som en frisk strøm igennem en forsømt have får alt til at blomstre, skyder allerede den frodigste vegetation op omkring den sibiriske jernbanes skinnerækker. Gamle byer, som før stod i stampe, vokser påny, sætter grene og frugter, og ny byer skyder frem som asparges i maj. Der er flugt og fart i væksten som i amerikas præriebyer, da pacifikbanen åbnede det gamle amerika. Sibirien er et nyt amerika. Stepper og bjerge drages daglig ind under jernbanens område, interesser, som knytter sig nær til banen og dens blomstrende byer, opstår, og ånden, der udgår fra denne moderne indretning, driver som røgen fra mammutlokomotivernes korthalsede skorstene ud over landet.

Uddrag fra Det ny Sibirien side 45:
Anlæggelsen af den sibiriske bane er et kæmpeværk, som må aftvinge verden respekt for russisk foretagsomhed og russisk Ingeniørkunst. Hvilke uhyre vanskeligheder der har været at kæmpe imod, kan kun den dømme om, som har set Sibirien, som har følt den sibiriske vinters isnende favntag og været plaget af den sibiriske sommers myggesværme. - - -
Om vinteren lagde frosten hindringer i vejen, som intet andet jernbaneanlæg har haft at kæmpe imod. Ikke nok med at jorden i flere egne var evig frossen, men om vinteren bundfrøs både floder og søer, og for at skaffe vand til mennesker, dyr og maskiner, måtte der graves brønde, som ved hjælp af damprør, der lagdes ned i brønden, forhindredes i at fryse til.

Frem til sommeren 1904 gik den transsibiriske jernbane kun til Port Baikal ved Baikalsøen. Her var det nødvendigt at sejle med jernbanefærge over til Myzovaia det nuværende Babushkin på den sydøstlige bred hvor jernbanen så fortsatte igennem Manchuriet til Stillehavet.

I 1902 da Rosenberg besøgte egnen var man i gang med at føre banen syd om søen samt at bygge en ny færgehavn i Tankhoi for at spare sejltid da der kun var ca. 2/3 af distancen til Myzovaia. Det var i øvrigt en dansker Peder Rieffestahl som havde entreprisen med at bygge færgehavnen i Tankhoi.

Adolph skriver at banen syd om søen lige var blevet åbnet men at man sparede 3 til 4 døgns rejsetid hvis man tog færgen over søen, så det gjorde de, det blev årets sidste færgeoverfart.

Banelegemet fra Irkutsk til Baikal færgehavn blev nedtaget 1958 da man opførte en dæmning over Angara floden ved Irkutsk som bevirkede at banelegemet ville blive oversvømmet.

Om den Russisk-Japanske krig

Den Russisk-Japanske krig begyndte natten til den 9. februar 1904 hvor japanerne angreb den russiske flådehavn Port Arthur og varede til 5. september 1905 hvor fredsforhandlinger initeret af den amerikanske præsident Roosevelt blev afsluttet. Tabet af døde, sårede og savnede var for Rusland 217.900 og for Japan 254.700.

Om den russiske kalender

I Rusland anvendte man den Julianske kalender helt frem til den 14. februar 1918. I perioden 1900 til 1918 bevirkede det at den russiske kalender var 13 dage efter den Gregorianske kalender som var gældende i stort set resten af verden. Dette giver anledning til lidt forvirring i Adolphs beretning da han nogen steder angiver russiske datoer.

Om firmaet Københavns Pavillon-Byggeri

Sophus Falck er nok mest kendt for at have startet koncernen Falcks Redningskorps men nogle år før dette skete havde han startet et byggefirma der senere blev til Københavns Pavillon-Byggeri og Havemøbelfabrik. Dansk Biografisk Leksikon har en meget fin beskrivelse af dette:

Han begyndte her efter inspiration fra England en fabrikation af pavilloner og andre former for træbygninger (hospitalsbarakker, lagerbygninger, drivhuse). Blandt firmaets arbejder kan bl.a. nævnes Sønderbro teater samt en række telefontårne landet over. Som følge af virksomhedens stærke vækst og deraf følgende kapitalbehov blev virksomheden 1903 omdannet til aktieselskab, Københavns Pavillon-Byggeri og Havemøbelfabrik. Under den russisk-japanske krig 1904-05 rejste F. til Rusland hvor det lykkedes ham at opnå ordrer på dels et mindre lazaret i St. Petersborg, dels et større felthospital i Tankoi ved Bajkalsøen. Hospitalet byggedes i Kbh. og transporteredes adskilt til Sibirien hvor det samledes af danske arbejdere. Hjemkommen trådte F. efter uoverensstemmelse med selskabets bestyrelse ud af firmaet 1905, og han optog nu sin gamle plan som var blevet yderligere modnet ved hvad han havde set i Rusland.

Adolph Windberg har en nærmere beskrivelse af hvad uoverensstemmelsen gik ud på, se nedenfor.

Om Adolph Windberg

På tidspunktet for rejsen havde Adolph været gift i godt syv år og havde to små piger på henholdsvis syv og fire år. Han havde haft skiftende arbejdspladser i København inden han blev ansat i Københavns Pavillonbyggeri, her med hans egne ord:

Efter soldatertiden (1895) gik vejen til København, hvor jeg kom ind i mange større og mindre foretagender såvel ved udvendig som på fabrik. Kom først til en større tømrermester, som opførte Københavns nye Rådhus, hvor jeg var med at hugge de store kævler fra Dyrehaven og danne dem til til spiret. Senere banebygning, kloak og sanitet ved et ingeniørfirma, Københavns Kulkompagni i Frihavnen, Husarkasernen på Østerbrogade og så på Københavns Pavillonbyggeri som fik arbejdet med at opføre et stort lazaret i Carbin i Manchuriet.

Da jeg sluttede som lagerforvalter ved Jens Olsen, Kagerup Savværks oplag på Jagtvej var det for at tage til den lige overfor liggende Københavns Pavillionbyggeri, antaget af direktør Sophus Falck, der senere blev kendt som stifter af Falcks Redningskorps.

Falck var en driftig mand, skaffede meget arbejde, i Tivoli, på Alleenberg, den Mauriske Hal, Sønderbros Teater, sporvognsremise på Amager, ny musiktribune i Tivoli, hus til de indiske fakirer, villa i Holte, sanatorier, havemøbler, gravgelændere, ja, alt muligt, inkl. telte til udlejning.

Om Enkekejserinde Dagmars lazaret

Så kom det store slag som skulle blive Falkens undergang, den store bestilling på et lazaret, som daværende enkekejserinde Dagmar bestilte fiks og færdig opstillet i Harbin (Carbin) i Manchuriet, færdig til at tage patienter. Der blev travlhed på fabrikken, nye maskiner anskaffet, alt som kunne laves og fremskaffes, materialer blev fremstillet på fabrikken, vinduer og døre, skelet stemmet og tappet, klar til opstilling.

En afdeling blev gjort færdig og opstillet ved Annisskov-palæet i Skt. Petersborg. Det var skænket af kejserinden til depot for det Internationale Røde Kors som lager for deres materialer. Der skulle afdelingen inspiceres af højere russiske officerer. Falck rejste derover med to mand, vi andre arbejdede videre på de tre fjerdedele af bygningen indtil efteråret 1904.

Så skulle mandskabet til ekspeditionen udtages, deriblandt var undertegnede. Løn og vilkår blev aftalt og kontrakt skrevet. Det var forlangt af kejserinden at arbejdet skulle udføres af danske håndværkere og en tolk skulle følge ekspeditionen frem og tilbage. Det blev den danskfødte Carl Zyberg som blev antaget, han var lige kommet til København, spadseret fra Vladivostock på et væddemål som han vandt. En herlig mand, født i Riga af danske hotelfolk, en kæmpe af format, han var med i Skt. Petersborg ved opstillingen af prøveafdelingen.

Lazarettet blev financieret af enkekejserinde Dagmar, Zarina Marie Feodorovna, den tidligere danske prinsesse Dagmar, datter af Kong Christian IX. Prisen var 80.000 Rubler og med daværende kurs på 25 kroner for en Rubel altså i alt dkr. 2 millioner. Desuden skænkede kejserinden os personligt udstyr fra marinen, skjorter, undertøj, sokker og vanter, islænder, hue, pels og filtstøvler. Skindhandsker fik vi først i Moskva.

Vor rejse fra København til Skt. Petersborg skulle firmaet betale medens rejsen fra Skt. Petersborg til bestemmelsesstedet og retur betalte Kejserinden med 2.000 Rubler.

Adolph Windbergs rejsepas blev udsted den 1. december 1904 af Politidirecteuren i den Kongelige Residentsstad Kiøbenhavn. Her er passets side 1, side 2, side 3 og stempler i nærbillede.


Rejsebeskrivelse København-Tankhoi og retur

På kortet herunder er rejseruten indtegnet med rødt. Klik på kortet og åbn en ny side med et stort kort. De geografiske lokationer for ruten kan findes her.

header

Denne rejsebeskrivelse er sammensat af teksten fra Adolph Windbergs egen korte beretning i levnedsbeskrivelsen og de notater han har gjort på de mange postkort han har sendt hjem under rejsen men også de notater han har skrevet efter hjemkomsten på indkøbte kort der ikke er blevet afsendt.

Enkelte steder kan rejsebeskrivelsen være udvidet med uddrag fra Holger Rosenbergs bog Det ny Sibirien. Alle postkort ses i venstre kolonne.


Udrejsen

København

Søndag den 2. december 1904 kl. 8.10 (anden søndag i Advent) om aftenen afrejste vi fra Københavns Hovedbanegård, over Gedser-Warnemünde og var på Berliner Bahnhof om morgenen kl. 07.00, en herlig tur med bane og færge men en skrumletur fra Warnemünde til Berlin.

Berlin

Mandag den 3. december ophold i Berlin til kl. 11.00 hvorefter toget gik mod den russiske grænse over Posen (Poznan i Polen) til grænsestationerne Eilkunen (Chernyshevskoye i Köniksberg) og Virballen (Wirballen i Lithauen).

Grænsestation

Vi måtte opholde os i to døgn på den russiske station (sandsynligvis Eilkunen), fordi vore pas ikke var i orden og skulle på Konsulat og stemples, to triste dage under skarp opsyn.

Endelig kom passene og vi kom på den mest primitive rejse, som vi aldrig vil glemme.

Overalt i Rusland er stationerne en samlingsplads ikke alene for folk som overfylder ventesalene med alsken skrammel, kasser, kasseroller og thekedler, klæbbrød og også fint klæbbrød. Unger i gudsvelsignet nøgenhed som morianere - så levende at de altid behøver at flytte dem, selv i søvne er der uro over dem. De sover nemlig på ventesalene til deres tog kommer. De skal nemlig med det efterfølgende tog, for at blive smidt ud ved næste station, de betaler nemlig nødig, men fortsætter med næste tog. Rejsen går hvorhen hvem ved. Dette skete mellem den tyske grænse og Skt. Petersborg.

Skt. Petersborg

Et postkort fra Skt. Petersborg er stemplet i København Ø den 8. dec. 1904, så man må være ankommet til Skt. Petersborg senest natten til den 7. december 1904 selvom Adolph på adressesiden af kortet skriver; dn 8-12-04. Ankommen til Petersborg.

Fire døgn varede turen inden vi ankom til Skt. Petersborg om natten i mørke og sne. Vi kørte rundt i flere timer, vidste ikke hvor vi skulle henvende os og måtte på konsulatet for at få ordnet natlogi. Mad havde det været småt med i fire dage, eller fra vi forlod København

Postkort fra Skt. Petersborg Rådhuset og Nevsky Prospekt er ikke blevet sendt:
Rådhuset og Nevsky Prospekt under Præsident Loubets besøg.
Bagsiden: 6 dages ophold i Skt. Petersborg (muligvis på hjemturen). Tårnet med brandvagt nat og dag flagsmykket ved den Franske Præsident Loubets besøg. Mange pragtbygninger og basarer - men byen er snavset i snesjap. Sneen bliver liggende til kanekørsel.

Men de ti dage vi måtte vente her forløb storartet, vi spiste på hotel på konsulatets foranstaltning på firmaets regning og boede på et hotel i Latinske Stræde nr. 55, ud til Nevsky. Vi blev vist omkring i byen af en finsk skorstensfejer, som talte svensk. Vi havde nogle gode dage indtil den lange rejse, som varede 35 døgn.

Alt materiale som var tilvirket på fabrikken eller købt i Danmark blev sendt med skib over Hangø (i nuværende Finland) til Skt. Petersborg hvor resten af tømmer og brædder med mere blev indkøbt og indladet i banevogne. Hele vort tog bestod af 21 vogne iberegnet en helt ny 2. klasses personvogn med egen konduktør til pasning af varmekedlen og renholdelse af vognen.

Der var en smuk afskedsfest med tale af en repræsentant for kejserinde Dagmar. Toget var flagsmykket med russiske og danske flag, og det var indrullet som Røde Kors tog med mærke (Røde Kors) på wagonerne.

Moskva

I Moskva, hvortil vi ankom en tidlig morgen og ikke kunne fortsætte før kl. 12 nat fik vi tid til at se os om. Der er smukt i Kreml med en herlig udsigt, selve Moskva omkring banegården virker nærmest som en mørk trist by.

Postkort dateret Kreml den 8. december 1904: (Datoen er sandsynligvis Russisk og altså den 21. december 1904.
Forsiden øverst: Hilsen fra Fader fra Moscou. Har det godt, god rejse 2. kl. Lev vel. Ingen brev foreløbig.
Nederst på forsiden: Moskva er en køn by. Set fra Kreml ser man milevidt over Moskva, et imponerende syn af kupler og tårne - brede gader og pladser.

Så gik Rejsen igennem Rusland mod Ural og Sibirien, til konstant frost og tørt klima, sne og atter sne lange sletter, store skove. Rejsen til Ural var et sjap, pløre og sne. Tiggere og krøblinge ved alle stationer som tiggede Babbiros og salt med mere. Taterkoner med børn i poser på ryggen, klædt i pjalter og kludestrimler på benene og tøfler eller gamle støvler

Samara

Postkort dateret Samara den 15. dec. 1904: (Sandsynligvis ankommet den 11. dec.)
Kjærlig hilsen til eder alle fra fader. Vi har været opholdt her i 4 dage på grund af stærk frost, vandet har været frosset på lokomotiverne som kom fra Sibirien. Nu kører vi igen. Kærlig hilsen Adolph. Alt vel, du kan få konvolutter på fabrikken med adresse på, skriv snart.
Med blyant på forsiden af samme kort: Samara, vi er opholdt her i 2. døgn ved Ob floden (må være Volga). Broen er blokeret af lokomotiver østfra de er overisede - og skal ind og tøes op, her er 34 gr. frost, is overalt.
Du kan få konvolutter på fabrikken med adresse på så kan du skrive med det samme så får jeg hurtigt brev fra dig. Vi er på bestemmelsesstedet om 14 dage. Lev Vel.

Postkortet Lastning af pramme på Volga:
Fra et ophold paa udrejsen (Samara). Der lades korn i store lægtere fra godserne. Dragerne har langt at bære sækkene, de bærer 2 sække af gangen med 10 Pus i hver. Et Pud er 14 pund dansk, altså cirka 280 pund. Der er slavefogeder til at drive på de stakkels mennesker, de får ikke meget for det.

Postkort med floddamper på Volga:
Forsiden: Floddamper - Imponerende på afstand men meget snavset og ligner rækkehuse, vandet grumset, omgivelserne smukke.
Bagsiden: Befolkningen næsten overalt klædt i en gammel fedtet pels. Kan skjule at hygiejnen er det småt med, langt hår og længere skæg. Fødderne indviklet i strimler af gamle sække i filtstøvler. Strømper kendes ikke. Næsten altid gumler de på Klæbbrød som de brækker og stopper i munden eller de gnasker ...? kærner eller solsikke som de stopper i munden her. Hænderne travlt alle steder, uvidende og underkuede jaget fra et sted til et andet.

Medens man ventede i 2-4 dage i Samara blev ekspeditionens tog passeret af et tog med Admiral Z. P. Rozhestvenskіy som var øverstkommanderende for Ruslands Østersø flåde som var blevet beordret til fjernøsten for at beskytte Port Arthur imod den Japanske flåde. Admiralen Hilste på ekspeditionen og indbød på servering. Adolph fik et portræt af admiralen og skriver på bagsiden: Den russiske Hærfører under den Russisk-Japanske Krig 1904-1905 Rostvenskiy. Afløser for Kuropatkin, passerede os på udrejsen ved Samara, hvor han hilste ekspeditionen og indbød på servering og opholdt sig sammen med os en timestid. Vældig optræk på stationen, det rygtedes jo hurtigt hvem der var i vente, propaganda frem for alt.

Kuropatkin var krigsminister og øverstbefalende for den russiske hær i krigen mod Japan. Han blev afsat efter slaget ved Mukden i midten af marts 1905. Admiral Rozhestvenskіy er ikke fundet sat i forbindelse med hærledelse så han har nok været på vej for at støde til sin flåde der var på vej fra Østersøen til fjernøsten og som på dette tidspunkt midt i december 1904 befandt sig vest for Sydafrika.

Ural

Da vi kommer i nærheden af Ural, sker en hel forandring i vejret, fin klar frost, sneen tør og vi kan nu anvende filtstøvlerne som er et vidunderligt fodtøj. Der er vidunderskønt i Ural om vinteren, men sommeren må være skøn.

Fra forsiden af postkortet fra Tankhoi den 25. januar 1905: Uralbjergene ligner forrevne bjergtoppe her er banen oppe i meget stor højde. Her veksler med floder, vandfald, buske, skove og klipper. Skønt at køre med toget, særlig farten nedad mod Asien.

Chelyabinsk

Næste station Tjellabinsk som er en meget stor station. Der begyndte krigstilstanden og dermed et skarpt øje på enhver, et mistænkeligt folkefærd er russerne, men vi passede os selv og der skete os intet. Et trist landskab at køre i så̊ mange dage, kun afbrudt af opholdet på stationerne.

Fra bagsiden af kortet Færgen Angara i fart:
Når vi passerede floder eller broer og tunneller blev toget bemandet med officerer og bevæbnede soldater ved alle døre til kupéer, ingen måtte forlade sin kupé man skulle helst holde sig i ro. Kontrol af billetter og pasvisum skete undertiden to gange dagligt og foregik under millitær kontrol, tre konduktører to officerer, to kosakker med gevær påsat bajonet-sabel og revolver. Dørvagt i gennemgangen og var der rejsende på toilettet blev de beordret heraus, vore pas blev studeret. Enkelte officerer kunne dog give en bemærkning paa tysk.

Petropovlovsk

Postkort dateret Petropoulousk torsdag den 22. december 1904:
Et Glædeligt Nytår ønskes eder alle fra fader. Jeg kommer til at holde Jul i toget, vi har cirka 10 dages rejse tilbage endnu. Mandag er vi nok i Irkutsk. Jeg vil... (resten ikke tilgængeligt)

Kainsk

Postkort fra Kainsk mandag den 26. december 1904:
Kære Kirstine jeg kan lade dig vide at vi nu har holdt Jul i toget. Den var så god som vi kunne holde den, men jeg vil ikke gøre det om igen. Vi er snart kede af at køre, vi har endnu 10 dage, og måske mere tilbage. Vi har haft 20 gr. frost og snestorm så vi kommer langsomt frem. Jeg ønsker jer alle et rigtig Glædelig Nytår. Jeg vil håbe at I er raske allesammen. Kærlig hilsen til jer alle i kære derhjemme fra din mand og fader. Jeg har meget at fortælle når jeg kommer hjem. Mange kys, din elskede. Lev vel, Adolph. På forsiden: Nytårshilsen til moder og Nikola og Agnete fra fader, det fjerne Østen. Hils alle, har det godt. Længes.

Irkutsk

Langt om længe nåede vi Irkutsk, to dages ophold, tid til at se det gamle Irkutsk, over pontonbroen og se det klare vand fra Baikalsøen fosse under broen, med store isflager som er ved at skrue sig fast. Dagen efter blev broen taget og al færdsel standset indtil isen fryser sammen, men det sker hurtigt, derefter begynder slædekørslen over floden.

Postkort mandag den 2. januar 1905, bagsiden:
Kære Kirstine, først vil jeg ønske eder et Glædeligt Nytår. Vi er nu i Irkutsk, 8 timers rejse tilbage, vi kommer nok til at vente i 2 dage. Vi holder ved Angarafloden, byen er på den anden side af floden, der er X tusinde indbyggere her. Ville have skrevet mere men jeg vil hellere vente til vi kommer til Thanghøj. Længes? efter at høre hvordan I har det. Jeg er rask og her er (?) og sundt kun 2 gr. frost og solskin.

Forsiden: Der er kønt i Sibirien og her bor mange danske, men byerne ligger gerne langt fra stationerne. Det (Tjellabinsk, kortets forsidefoto) er stationen mellem Europæisk Rusland og Sibirien. Alt er dyrt her i Irkutsk, 80 øre for 1 fl. øl. Jeg kunne have fortalt dig meget når det ikke. Hjertelig hilsen til dig min elskede hustru og mine søde små piger. I står på bordet mens jeg skriver. Lev Vel, din hengivne Adolph

Forsiden på hovedet: Nu skal vi over Baikal søen, jeg ved ikke om vi skal færges over eller vi kommer igennem tunellen, banen er færdig. Dersom der er noget i vejen med pengene, så lad mig det vide, nu skal du jo have 20 Kr. om ugen.

Vi fortsætter vor rejse med banen omkring Baikalbjerg, gennem en masse fint sprængte granittunneller til vi når færgelejet...

Rosenberg beskriver en sejltur på Angara floden fra Irkutsk til Baikalsøen (side 237): Angara floden baner sig vej igennem smukt formede, skovbevoksede, men ikke høje bjerge og gør bratte sving om stejlt affaldende klipper. Sejlturen er et stadigt vekslende panorama, som minder ikke så lidt om Elbens Løb igennem sachsisk Svejts. Banen fra Irkutsk til stationen Baikal bugter sig langs flodens venstre bred. Med Dynamit er der sprængt plads til banen. En halv snes tog har vi set passere i dagens løb.

PS! Banenstrækningen fra Irkutsk til Baikal færgehavn blev nedtaget inden den blev oversvømmet da man byggede en kraftværksdæmning i 1958 ved Irkutsk.

Baikal færgehavn

... færgelejet, hvor den store færge Baikal venter for at transportere alle vognene og samtlige rejsende, deriblandt 50 røde kors sygeplejersker i fine uniformer. De sang den russiske nationalhymne med mere, som vi ikke forstod. En sejlads gennem metertyk is, sidste tur færgen skulle sejle, men vi kom godt over og fortsatte med tog mod Harbin...

Fra kortet To færger i havn, ikke afsendt:
Forsiden: Begge færger i lejet i Baikal færgehavn og banegaard. Der spares 3-4 dages rejse med færgen, så den er meget benyttet. En imponerende og storslået sejltur på udturen.
Bagsiden: Færgen Baikal er en dobbeltsporet færge hvor begge tog kører ind med lokomotiv og det hele. Så lang en række vogne som der er plads til kører frem fra færgen når den ankommer til sit leje. Færgen er ens i begge ender og sejler efter en streg i isen som den bryder i 3 alens tykkelse. Den har flere dæk, ingen kommer på vogndækket, promenadedæk og kahytter. Åben dæk- (?)behed helt igjennem.

Fra kortet Færgen Baikal i fuld damp, ikke afsendt:
Forsiden: Færgen Baikal, verdens største isbryder og færge på verdens 7.de største sø 2000 fod over havet. Baikal kan bryde is på 3 alen, den er bygget i England, og samlet i Baikalen.
Bagsiden: Denne færge sejlede vi med på turen over Baikal-søen sammen med 50 unge sygeplejersker og officerer. Underholdning på promenadedækket i 30 gr. kulde, den Russiske Nationalhymne og det smukke Russiske flag.

Fra kortet Færgen Angara i fuld damp, ikke afsendt:
Forsiden: Den lille bruges kun om sommeren når der er stor trafik. Rejsen forkortes 3-4 dage med færgerne så persontrafikken er mægtig stor.

Myzovaia færgehavn

De er sandsynligvis sejlet til Myzovaia færgehavn som nu hedder Babushkin som nævnt i Adolphs beskrivelse af rejseruten.

Chita

Denne by er kun nævnt i Adolphs korte rejserute beskrivelse og er sandsynligvis der hvor ekspeditionen måtte vende om og køre tilbage til Tankhoi på grund af Japanernes fremgang i krigen.

...fortsatte med tog mod Harbin, men blev standset inden vi nåede så vidt, der var Japanerne kommet til. Vi måtte efter 35 dages rejse køre tilbage til Tankhoi hvor vi så byggede lazarettet.


Tankhoi, opførelsen af lazarettet

Efter at grunden højtideligt var indviet af en russisk Pope, hvor alle tilstedeværende blev velsignet eller som vi på dansk kalder, at blive taget til alters. Røde kors pigerne sang, de var jo også blevet standset.

Nu gik det rask med byggeriet, grunden bestod af huller i den frosne jord som Burater og Tungruser huggede og vi byggede op med tømmerklodser for at forbinde underliggerne. Selve opførelsen varede 62 dage, rejse og ventedage 60, hele turen fire måneder. Det var i Tanguj, Hr. S. Falk lavede sit trick med at sælge den gode dyre proviant m.m. og forbrugte pengene til egen fornøjelse, hvorfor han blev omgående afskediget da han kom hjem.

Det meget høje prisniveau derude beskriver Adolph med en notits om en af ekspeditionens deltagere den russiske portør og varmemester (navnet kendte Adolph ikke): Han havde jo ikke med os at gøre, hørte til lokomotivpersonalet. Han havde to toppe hvid sukker med som han havde købt i Skt. Petersborg og solgte i Irkutsk for 500 Rubler pr. stk. 1 Rubel er lig 25 Kr. Så du kan gøre dig et begreb om priserne ude hvor vi var, og derfor kunne Falk ikke stå for fristelsen til at sælge væk af vor proviant, som vi havde rigeligt af, men han brugte pengene til at solde for, derfor blev han afskediget da han kom hjem.

En spegesild kostede derude 1 Rubel og vi havde en hel tønde med og vi var ikke interesserede i dem derude i kulden.

Postkort dateret Tankhoi onsdag den 25. januar 1905, stemplet Kjøbenhavn Ø den 9. feb. 1905:
Kære hustru, jeg kan meddele dig at jeg har det godt men jeg har ingen brev fået endnu. Nogle har fået flere breve andre får ingen. De har taget mærkerne af nogle af brevene, jeg kan da ikke tro andet end at du har skrevet et brev, jeg ved jo slet ikke hvordan I har det for de telegrammer som kommer kan vi jo ikke stole på. Vi er nu omtrent halvejs med arbejdet, vi har godt vejr fra 20 - 28 gr. frost. Mange kærlige hilsener fra din hengivne mand og fader. Adolph Petersen.


Hjemrejsen

Vi var fire mand, som rejste alene fra Tankhoi med 10 rubler og en del konserves til hver mand til en rejse på 28 dage.

Postkort dateret Tankhoi søndag den 12. marts 1905, stemplet Irkutsk den 27. feb. 1905 (svarer til den 12. marts):
Kl. 10 aften afrejst fra Tankhoi. Jeg venter mig hjem om 14 dage. Lev vel. Adolph.

Irkutsk

På postkortet dateret Tankhoi den 12. marts 1905 har Adolph efter hjemkomsten skrevet:
(billedet forestiller) forlystelsessted ved Angarafloden, gamle Irkutsk ST, her kommer guldgraverne nordfra. På hjemturen ophold her i to dage. Det er sandsynligvis byen Listvianka der ligger overfor Port Baikal.

Ukendt med sprog, den eneste som kunne gøre sig forståelig var mig, jeg havde interesseret mig for det som vor tolk på udrejsen ville lære os, og jeg skal villigt bekende vi ikke kom ærligt til alle vore indkøb ved disken på stationerne når vi alle fire troppede op. Der var særligt en, som kunne vise adskilligt frem når vi kom i kupéen. En lille kogt månedsgris, en stegt and, et stort brød med indbagt fisk, 1 pund smør Masla, en flaske vodka. Så blev der festet. En dag var der en fin herre, som gav middag på en stor station, han talte tysk og jeg kunne tilfredsstille hans spørgsmål. Han gav mig 10 rubler vi skulle have til hjælp på rejsen, cigaretter fik vi også.

Cedsrand / Syzran

Postkort dateret Cedsrand torsdag den 23. marts 1905, poststemplet Syzran den 11. marts 1905 kl. 19.05 (svarer til den 24. marts):
Hilsen fra fader. Kommer nok onsdag aften hvis alt går vel,

Moskva

Men fra Moskva var det slut, ingen penge eller tobak. Vi talte noget højt og en herre fra nabokupéen havde hørt os og sagde, jeg hører I er danske så fik han vor skæbne at vide. Den herre var dansk, boede i Moskva og havde forretning der og i Skt. Petersborg. Så var en fin middag reddet på første station, vi takkede og tog senere afsked med ham i Skt. Petersborg. På tilbagerejsen havde vi set kraterhullet efter bombeattentatet på Storfyrst Sergius i Moskva. Begravelsen så vi i Skt. Petersborg.

Skt. Petersborg

I Skt. Petersborg gik vi på hotellet hvor vi boede på udrejsen, men da vi ingen penge havde blev vi afvist. Det var lørdag aften og Sakret, helligdag, alt stængt også konsulatet, da måtte vi have fat i politiet for at finde konsulen og sæ var den reddet.

Postkort Skt. Petersborg tirsdag den 28. marts 1905:
Forsiden: Kære Kirstine jeg kan lade dig vide at vi er blevet opholdt her i Petersborg. Vi rejser i aften over Hangø. Vi skal sejle med dampskibet Arkimedes? en af Frithses skibe, den går vistnok til Frihavnen. Vi venter at være hjemme fredag formiddag. Lev Vel. Adolph

Vi opholdt os igen 8 - 10 dage i Skt. Petersborg. Firmaet ville have os til at sejle over Hangø og hjem, dette nægtede vi, der var lige gået en damper ned.

Så kom der besked, vi skulle tage over Tyskland, en herlig tur, kirsebærtræerne blomstrede da vi kørte ind mod Berlin.

Begravelsen af Storfyrst Sergius så vi i Skt. Petersborg, en storslået opvisning af militær. Hæren blev brugt til ordenens opretholdelse og mangledes på kamppladsen (altså i det østlige Sibirien og Manchuriet)

København

Vi ankom til København søndag den 2. april 1905 om morgenen kl. 8 med sne på gaden. Der var glæde i familien, vi to var gifte og de andre to var ugifte.

Firmaet lod manden (Sophus Falck) løbe og tog tabet. Fire stenografer optog vores beretninger til den hjemmeværende direktør og bestyrelse, dertil kom nogle uregelmæssigheder fra hr. Falks ophold om sommeren ved prøveopstillingen. Sagen blev dysset ned, firmaet standsede denne afdeling. Vor hjemrejse var ikke morsom, nærmest tragisk.

Efter at have afgivet beretning på firmaets kontor, begynder et helt nyt afsnit i mit arbejde.


Ekspeditionens medlemmer:

I et brev dateret den 6. februar 1946 fra Adolph Windberg i Skovby til Ebeltoft byhistoriske arkiv oplyses navnene på ekspeditionens medlemmer. Brevet er en opfølgning på et tidligere fremsendt brev men det findes desværre ikke i arkivet.

NavnFunktionNote
Direktør Sofus FalkLeder
Rudolf FalkFalks søn, 14 år
Carl ZybergTolkDansker født i Riga
Hans Chr. Frederik HerløvMaler og Glarmester
Carl Chr. JørgensenSadelmager, Altmuligmand
Carl Sigfred PetersenBlikkenslager og Kok
Søren Christian NielsenSnedkerStammer. Jyden
Knud Peter RasmussenTømrer
Adolph Petersen (Windberg)Tømrer
Jens Carl Chr. PoulsenTømrer
Alex AlexiMurerFra Skt. Petersborg
Aleksej GrigroejewKakkelovnsarb.Fra Skt. Petersborg
HejnsKleinsmed og GasfitterTysker fra Irkutsk
Navnet kendes ikkePortør og VarmemesterFra lokomotivpersonalet

På Falck museet i Odense findes der meget materiale om ekspeditionen til Sibirien herunder en Journal over Hendes Kejserlige Majestæt Maria Feodorowna's Ekspedition til Tankhoi, Sibirien 1904 - 1905. I starten af denne journal er der en fortegnelse over ekspeditionens medlemmer:

Titel / fagNavnFødtFødested År
ChefSophus August Falck15/11 1864  København40
TolkCarl Ludv. Fr. Theod. Syberg10/9 1867  Stockholm37
Proviantforv.Rudolf Sophus Falck2/3 1890  København14
TømmersvendSøren Christian Nielsen4/5 1874  Selkærbjerget, Th.A.30
TømmersvendKnud Peter Rasmussen14/6 1873  København31
MalerHans Chr. Frederik Herløv23/4 1874  København30
PavillonbyggerJens Carl Christian Poulsen19/9 1878  København26
PavillonbyggerJens Peter Adolf Petersen 26/2 1874 Æbeltoft30
Kok/Pav.byggerCarel Sigfred Petersen31/12 1878  Sundby, Amager25
Murer/kakkel.arb.Aleksej Grigroejew1880  Zaroslaw Guvernem.24


Geografiske lokationer på rejsen:

Ebeltoft Byarkiv havde også et dokument hvor Adolph Windberg havde nedskrevet rejseruten: Rejserute fra København til Sibirien (Manchuriet), kun de store Stationer. Et klik på Nuværende navn vil åbne en ny side med Google Maps der viser lokationen.

Adolphs stednavnNuværende navnNote
København HKøbenhavn HAfrejse 2/12 1904 20.10
GjedserGedser havn
Warnemunde havn Warnemünde havn
BerlinBerliner BahnhofAnkommet 3/12 1904 07.00
PosenPoznan Polen
KøniksbergKaliningradRusland
EilkunenChernyshevskoye Kaliningrad / Rusland
VirballenVirbalisLitauen. Ophold 2 dg.
Vilna Vilnius Litauen
KievSikkert en fejl, ligger ikke på ruten
St. PetersborgSkt. Petersborg Ventede 10 dage
MoskvaMoskva
TulaTula
SamaraSamara Møde med admiral Rozhestvenskiy
UfaUfa
UralMellem Ufa og Chelyabinsk
Tjellabinsk ChelyabinskKrigstilstand begynder
KurgauKurgan
Petropovlovsk Petropavlovsk
OmskOmsk
KainskKuibyshev
Novo-vedNovosibirsk
TaigaTayga
TomskTomsk
KrasnojarskKrasnojarsk
KanskKansk
NisneudinskNizhneudinsk
IrkutskIrkutsk
BaikalPort BaikalFærgehavn, sydvestsiden
MyzovaiaBabushkinFærgehavn sydøstsiden
UerkneudinskUlan Ude
TshetaChita Her måtte de vende om
TanguiTankhoyHer bygges lazarettet
CarbinHarbinHer skulle lazarettet være bygget